Vores logo

Virksomhedens logo er udviklet i forbindelse med navneskiftet fra Christian Jørgensen ApS til FREA Solutions ApS. Med logoet ønsker vi at skabe en mere international profil, og vi ønsker at visualisere budskabet om, at vi leverer effektive og rentable løsninger til vores kunder i akvakulturbranchen.

Navnet

FREA står for Fuldt Recirkuleret Akvakulturanlæg og signalerer vores øgede fokus på denne opdrætsteknologi, som er på hastig fremmarch inden for den globale akvakulturbranche. Desuden skaber denne del af navnet et direkte link til anlægget, som ejeren Christian Ravn Jørgensen, startede opførelsen af i starten af 2014 - under navnet FREA A/S. Ordet "Solutions" skal visualisere, at vi leverer komplette løsninger til vores kunder og i samarbejde med vores kunder inden for aquakultur.

Farverne

Den klare blå farve udstråler vand, vandkvalitet og hele essensen af det element, som er afgørende for opdræt af fisk. Den grønne farve som indrammer logoet udstråler miljø og skal visualisere, at fiskeopdræt altid sker i tæt pagt med og respekt for det omgivende miljø.

Formen

Logoets form kan ses som en fiskedam, et netbur eller et rundt fiskebassin og skal dermed visualisere de forskellige former og forhold, som fisk kan opdrættes i. Den lysere blå farve i logoets centrum skal give et indtryk af dybde og bredde i logoet og dermed også dybden og bredden i mulighederne inden for fiskeopdræt.

FREA 4F 2020

Fisken

Fisken der spræller med halen og springer ind i logoet og dermed ind i vandet, skal synliggøre helheden af det, vi beskæftiger os med. Indretningen af fiskeopdrættet, den optimale vandkvalitet og det optimale omgivende miljø skal sikre de bedste betingelser for fisken, som dermed også sikrer de bedste betingelser for et effektivt og rentabelt fiskeopdræt.

Har du brug for hjælp? Så kontakt os